Beautiful silence

Efter en ganske almindelig onsdag, er det rart at komme hjem, for så, i bitterhed over hverdagens travlhed
at gemme sig væk, under sin dyne. Her kan man sidde i sin egen stilfærdighed og slubre en varm kop vanille-te. Man kan lytte til melankolske toner strømme ud af en sølvfarvet kasse og føle at netop dét fuldender livet. Man kan brokke sig og beklage sig selvom ingen lytter, og man kan synes at årstiden er ond mod én. Man kan også blot glæde sig over foråret, der er nært. 

Selvom stilheden og jeg til tider kæmper i et fjendtligt forhold, så holder jeg af den, når den somme tider komplementerer mig, og trækker mig ind i et tankerigt univers. Når jeg kan sidde alene og fredfyldt i et mennesketomt rum og nyde af stilhedens selskab. Det holder jeg meget af.