I have not seen the light, for days

Denne treklangs, country-relaterede sammensætning af de tre Staveley-Taylor-søstre er en musikalsk åbenbaring for øret. Deres fint-klingende kvindestemmer skaber en sensitivitet, der går, som et pust, gennem krop og sind. De tre søstre er vokset op i et musikelskende hjem i Watford i England og begyndte skabelsen af nutidens udgave af The Staves, da de tog rundt på lokale pubs og spillede for dem, der ville lytte. The Staves har siden hen fået anerkendelse både i Europa og i USA og har bl.a. spillet som opvarmning for Bon Iver. I November 2012 udgav de albummet "Dead & born & grown".

Beautiful silence

Efter en ganske almindelig onsdag, er det rart at komme hjem, for så, i bitterhed over hverdagens travlhed
at gemme sig væk, under sin dyne. Her kan man sidde i sin egen stilfærdighed og slubre en varm kop vanille-te. Man kan lytte til melankolske toner strømme ud af en sølvfarvet kasse og føle at netop dét fuldender livet. Man kan brokke sig og beklage sig selvom ingen lytter, og man kan synes at årstiden er ond mod én. Man kan også blot glæde sig over foråret, der er nært. 

Selvom stilheden og jeg til tider kæmper i et fjendtligt forhold, så holder jeg af den, når den somme tider komplementerer mig, og trækker mig ind i et tankerigt univers. Når jeg kan sidde alene og fredfyldt i et mennesketomt rum og nyde af stilhedens selskab. Det holder jeg meget af.

Jeg er mig, Bella

Mig og min blog;

Jeg har startet denne blog, i et forsøg på at nedskrive endnu et kapitel, i mit liv. Jeg er ejer af en anden blog; Flyvende Tanker, som bliver bevaret, men ikke brugt, da jeg føler, at den repræsenterer en anden - mere "drømmende" - periode. Jeg håber på at kunne genskabe den samme oprigtighed på denne blog, som på den gamle, men dog skrive i et mere jordnært sprog, som andre kan relatere sig til. Dette bliver mit tankedepot og billedeværksted, til deling af mine inderste- og yderste berøringer, idéer, glæder, meninger og holdninger.

Jeg er Bella; et ungt menneske på fjorten, der lever min tilværelse i et lille skandinavisk land, hvorfra jeg, med mine øjne, ser verden. Jeg er en søgende ildsjæl med sans for farver, indie-rock, litteratur og mange af kunstens andre udforskningspunkter - særligt elsker jeg filosofiske tekster. Jeg er ikke så frygteligt anderledes, sammenlignet med andre piger på fjorten år, og ligesom de fleste er jeg et omvandrende spørgsmålstegn, for jeg aner hverken, hvad jeg vil eller skal, og hvis nogen skulle være så ubehøvlet at kræve et svar, svarer jeg noget i retningen af: "være glad", for det har Lennon selv sagt. Men på trods af det, er jeg samtidig et spørgsmålstegn fuld af liv. Jeg nyder at fange ungdommens glæder, og jeg værdsætter dem med bedste omhu. Jeg lader både spørgsmålene og glæderne følge mig videre i tilværelsen, som erfaringer, i håbet om, at de senere hen skal gavne mig. Jeg er stor tilhænger af selvstændighed og elsker at se verden fra 152 centimers højde. Jeg har en billedlig forestilling om at traske ud af en uendelig landevej i en forvasket skovmandsskjorte og håret klasket op i en tilfældig, rødblond knold, mens jeg betragter et smukt fatamorgana og synger med på samtlige af The Beatles' sange. Jeg drømmer om Roskilde festival, efterskoleophold, nøgenbadning i en svenske søer og lange nætter i telt med mine veninder, hvor vi diskuterer dybe ting og kvinderettigheder. Livet, det forvalter jeg, stiller spørgsmål til og elsker med hele mit hjerte.