søndag den 31. marts 2013

Easter means "being creative"







Jeg har delvist spenderet min påskeferie på mit værelse, hvor jeg har knoklet med et male- og tapetprojekt. Jeg har haft hjælp og selskab af min kære mor, og flere af mine søde veninder har, om ikke andet, været et godt selskab under arbejdet. Selve tapetet kunne jeg snuppe med hjem for den uskyldige pris á 200,- per rulle, hvilket er ingen pris for tapet normalt. Da det netop var så billigt, fik jeg en bøtte pastelgrøn maling med i købet, som blev brugt til at male min fine, gamle kommode.
Projektet forløb over 2-3 dage, hvor der er blevet hørt umådeligt meget musik, i sær The Beatles, spildt mange pletter på både tøj og i hår, grint og snakket.
Jeg elsker mit nyistandsatte, finurlige og meget blomstrede værelse, og jeg har haft en forrygende ferie.
I aften skal jeg spise påskemiddag med min familie og min kæreste, som endelig er kommet hjem fra København.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar